Jeg stod op i morges og tog et hurtigt bad. Jeg havde en jobsamtale 12.15, og jeg gik vidst liiiiidt forsent i seng i nat. Da jeg stod og ventede på bussen på vej hjem, kom der lige pludselig en pige hen til mig. Jeg havde godt lagt mærke til hende, hun gik rundt og rystede og så bange ud. Hun kom over og spurgte om hun måtte låne min telefon, jeg sagde at selvfølgelig måtte hun det. Hun rystede over hele kroppen, og kiggede over skulderne hele tiden. Jeg spurgte om hun var okay, hun trak bare lidt på skulderne og kiggede ned i jorden. Jeg tog min iphone op, og så begyndte hun lige pludselig at græde. Jeg blev lidt chokeret, og spurgte hvad der var sket. Trøstede hende så godt jeg kunne, og spurgte igen hvad der var sket. Hun sagde at hendes telefon lige var blevet stjålet, og at hun var blevet gennem banket af en stor gruppe i nat. Hun fjernede sit halstørklæde fra munden, og viste mig hendes ansigt. Hele hendes læbe var blå og blødte, den var 3 gange så stor som den normalt var. Hun blødte stadig en lille smule fra en tand. Hun spurgte hvad man skulle gøre når ens telefon var blevet stjålet, og jeg sagde at hun skulle ringe til politiet. Hun fortalte så at politiet havde været ude ved den "slåskamp" hun lige pludselig var blevet midtpunktet i, og de havde taget hendes med, så hun havde siddet i destination hele natten. Hendes forældre ville bare blive sure og ville ikke hjælpe. Hun var bange for at tage hjem. Jeg sagde at jeg lige ville ringe til min mor, for hun stod og ventede (da jeg lod min bus køre for at hjælpe hende), og spørge om hun vidste hvor vi kunne ringe hen. Lige pludselig kom den her piges bus, og hun sagde at det var lige meget hun skulle med sin bus. Jeg spurgte om der ikke var en ven eller veninde hun kunne tage hjem til som kunne hjælpe hende, det var der ikke. Da hun ikke kunne gå så hurtigt fordi hun stadig var meget chokeret, løb jeg over for at stoppe hendes bus. Jeg skrev mit nummer ned på en seddel til hende, og sagde at hun skulle kontakte mig hvis der var noget. Hun smilte så godt hun kunne, gav mig et kram og takkede mig mange gange for hjælpen, og undskyldte at hun havde været til besvær. Jeg sagde at det ikke var noget hun skulle tænke på.
Det kunne godt lyde som en historie, men det er det ikke. Jeg forstår simpelthen ikke at folk ikke kan lade hinanden være i fred. Vold løser intet! Og det vil det aldrig komme til. Der er så mange andre måder at løse tingene på. Og det der med at folk "keder sig" kan jeg slet ikke have. Fordi man keder sig, skal man jo ikke gå ud og mærke et andet menneske for livet. Det er helt utroligt!
Pas på hinanden derude for guds skyld, og opfør jer dog snart ordentligt!
Det var alt fra nu - over and out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar